Enghuset ligger uden for Gudhjem på en stor grund med udsigt over Østersøen. Foto: P. Thornvig

Hvor skal du hen på din næste ferie?

Lige nu kan du booke en ledig feriebolig frem til og med uge 25, 2027 *) 

Vælg mellem vores 15 ferieboliger – seks i Danmark og ni i Europa. De ledige uger er markeret med grønt i Bookingkalenderen.

Nogle af ferieboligerne er lukket i vinterperioden. Men to ferieboliger i Danmark, Skorstenen og Rønnemosen, samt vores tre storbylejligheder i Rom, Berlin og London, kan bookes hele året.

*) Du kan altid booke 365 dage frem, bortset fra ugerne 26-32 og 42, som fordeles ved lodtrækning på Store Feriedag.

Udsigt over bjergene fra Villa Francis på Kreta med den nye glasafskærmning på 1. sals balkonen. Foto: Torben Henry

Huset på Kreta får flere og flere fans

Feriefondens særlige lejemål til storfamilien eller venneparret, Villa Francis på Kreta, har fået renoveret sin balkon på 1. sal. Ny glasafskærmning åbner nu for udsigten over landskabet, og et kig i gæstebogen viser, at både huset og omgivelserne får flotte anmeldelser. “Her kommer vi gerne igen”, skriver flere.

Læs mere om Villa Francis og find ledige uger i efterår og forår på DJ Feries hjemmeside. 

East Side Gallery er et 1,3 kilometer langt stykke af Berlinmuren med over 100 malerier af kunstnere fra hele verden. Foto: K. Hedegaard

På storbyferie med DJferie

Berlin: Europas nyere historie kommer tæt på

Du kommer tæt på begivenhederne under Anden Verdenskrig, Den Kolde Krig og Det delte Tyskland, når du bevæger dig rundt i Berlin.

DJferies lejlighed i bydelen Pankow har plads til seks personer + et mindre barn. Indretningen af lejligheden er handicapvenlig.

Læs mere om DJferies lejlighed i Berlin

Forum Romanum var det antikke Roms centrale torv. I dag fremstår det som et arkæologisk udgravningsområde. Foto: P. Thornvig

Rom: Omgivet af historie

Rom er nærmest et levende museum, hvor mere end 2.500 års historie ligger lag på lag.

DJferies lejlighed i bydelen Trastevere har seks sengepladser fordelt på to soveværelser og en dobbelt sovesofa i stuen.

Læs mere om DJferies lejlighed i Rom

Kvarteret omkring Big Ben, bedre kendt som Westminster, er det historiske og politiske hjerte af London. Foto: H.L. Simonsen

London: Musicals, shopping, Harry Potter...

Det er oplagt at se en musical eller et teaterstykke, når du besøger London. Shoppingmulighederne er utallige, og for barnlige sjæle er et besøg på film locations for Harry Potter-filmene et must.

DJferies lejlighed i London har fire sengepladser og plads til et mindre barn.

Læs mere om DJferies lejlighed i London

Kontakt

Ring (kun) direkte til DJ Feries booking: 3330 4613

Mandag-torsdag kl. 9.00–15.00. Fredag kl. 9.00–14.00 

Du kan også kontakte os på mail:
booking@djferie.dk til alle henvendelser omkring bookinger.
djferie@djferie.dk til alle andre henvendelser.

Redaktion af nyhedsbrevet: Peter Thornvig og Karen Hedegaard